Events
Træk vejret bedre
Vejrtrækning – skab bedre søvn, fokus og overskud i hverdagen
Det betyder enormt meget hvordan du går rundt og trækker vejret! Flere og flere studier sætter fokus på vejrtrækningens vigtige indflydelse på vores fysiske og mentale sundhed, og resultaterne er entydige: Bare en lille indsats kan gøre en kæmpe forskel.
Gennem konkrete og simple øvelser vil du blive inspireret til hvordan du kan gøre vejrtrækningsarbejdet til en naturlig del af din hverdag, så du kan skabe mere overskud, fokus og forbedre din søvn. Øvelserne bygger primært på vejrtrækningsøvelser fra yogatraditionen, og vil ikke inkludere hyperventilation eller længere vejrhold.
Workshoppen er en blanding af teori og praksis, og vil bygge på den nyeste videnskabelige viden inden for vejrtrækning.
Det kræver ingen særlige forudsætninger eller kendskab til yoga at deltage på workshoppen.
Vejrtrækning og stresshåndtering
Vejrtrækningen er det redskab, som hurtigst kan regulere vores nervesystem. På blot få sekunder kan du sænke pulsen og på under 10 minutter kan du målbart sænke kroppens fysiologiske stressniveau.
Med en forståelse for hvorfor og hvordan din krop reagerer i forskellige situationer, samt de rette øvelser til at regulere, kan du hjælpe dig selv i mange forskellige situationer. Du vil lave en række øvelser, der både er gode til at sænke kroppens akutte stressniveau i situationen, og til at skabe bedre balance i systemet over tid.
Øvelserne bygger primært på vejrtrækningsøvelser fra yogatraditionen, og vil ikke inkludere hyperventilation eller længere vejrhold. Workshoppen er en blanding af teori og praksis, og vil bygge på den nyeste videnskabelige viden inden for vejrtrækning og stressregulering.
Det kræver ingen særlige forudsætninger eller kendskab til yoga at deltage på workshoppen.
Yogahold i Odense C
Gennem et yogaflow, hvor bevægelse og vejrtrækning kobles, arbejder vi med en kombination af styrke, balance og stræk, hvor hele kroppen aktiveres.
Der er forskellige hold, bl.a. yoga for ryg, skuldre og nakke, yoga for løbere og Vinyasa Flow yoga.
Alle faste yogahold og weekendtimer afholdes i Nordisk Yoga, som ligger i Thrige Firkanten i Odense.
