Yoga

Gør noget godt for dig selv

Yoga består af mange forskellige elementer, som på samme tid er med til at gøre dig stærkere, mere smidig og mere rolig. En fast praksis kan styrke dig i bedre til at håndtere de forskellige udfordringer, som livet byder på, både fysisk og mentalt. Det er vigtigt at du finder en yogaform, som passer til dig, og som du kan lide at lave. Jeg er uddannet instruktør i Vinaysa Yoga, hvilket er en mere dynamisk yogaform, hvor vejrtrækning og bevægelse kobles, og du bevæger dig i et flow. Alle timer afsluttes med en afspænding.

Vi har alle godt af at prioritere os selv, og gøre noget, som er godt for både krop og hoved. Det er aldrig for sent at starte.

FLY Vinyasa Flow - 2½ time

FLY står for Frog Lotus Yoga, det sted jeg tog min første 200 timers yogauddannelse i 2013. I denne serie af er der god tid til både mobilisering af kroppen, til de styrkende flows, til at lege og eksperimentere og til at finde ro i de længere dybe stræk til sidst. Mest af alt handler det om at lade sig føre med, nyde stemningen i rummet og finde sit eget flow. Du bliver selvfølgelig guidet hele vejen igennem, og der er mulighed for at skrue op og ned for intensitet gennem forskellige alternativer.

 

Du kan deltage på én eller flere workshops kl. 9-11.30 med følgende tema:

Vinyasa Flow 2½ time – Hofteåbner (26. oktober 2025)
Vinyasa Flow 2½ time – Foroverbøjninger (7. december 2025)
Vinyasa Flow 2½ time – Detox (28. december)
Vinyasa Flow 2½ time – Skulderåbner (1. februar)
Vinyasa Flow 2½ time – Hjerteåbner (15. marts)

Private events og workshops

Jeg tilbyder skræddersyede events og workshops både til virksomheder og til private selskaber. Jeg kan komme til jer, eller jeg kan finde lokale (i Odense). Vi finder i samarbejde ud af hvilken type undervisning i har brug for. Jeg tilbyder bl.a.

  • Udendørs yoga – mærk elementerne og kom ned i kroppen
  • “Wake-up” flow – hvis dine medarbejdere skal forkæles med morgenyoga på seminaret
  • Yin yoga – kom i dybden med langsommer stræk og åndedræt
  • Polterabend – forkæl bruden med en god start på dagen.
  • Gin yoga – sjov klasse, hvor der kan leges og grines lidt. Perfekt som opvarmning før festen.

Forløb med yoga

Jeg tilbyder yogaforløb med vinyasa eller yin yoga. Udervisningen finder sted i Nordisk Yoga i Odense.

Der er underlag, du kan låne, og du er selvfølgelig også meget velkommen til at medbringe dit eget.

Alle forløb er lukkede forløb, med de samme deltagere på holdet. Du tilmelder dig hele forløbet, og det er også muligt at købe en enkelt prøvegang.

Yoga for nakke og skuldre

… og selvfølgelig resten af kontorkroppen. Timen vil være bygget op som et rolig flow, hvor vejrtrækning og bevægelser kobles. Der vil være fokus på øvelser og stræk, som løsner op omkring nakke, skuldre og ryg. Vi vil også arbejde med at styrke kroppen, så du får mere energi og overskud i hverdagen.

Tirsdag kl. 16:30-18:00

Hot Yoga - Vinyasa

Dynamisk vinyasa praksis, hvor du forener åndedræt og bevægelse og bevæger hele kroppen gennem dynamiske flows.

Herefter en velfortjent liggende afspænding til at afslutte din yogapraksis. Resultatet er fornyet plads og energi i krop & sind.

Klassen undervises i 37 graders infrarød varme.

Onsdag kl. 18:05-19:20 

Hot Yoga - Yin

Du vil blive guidet igennem en række blide og passive yin stillinger. Yin yoga er en langsom form for yoga, hvor vi bliver i stillingerne i flere minutter, og har god tid til fordybelse. 
Vejrtrækningen er et helt centralt element, både i sig selv og i forbindelse med stillingerne. Vi arbejder med nervesystem, bindevæv og kommer helt ned i gear. 

Onsdag kl. 16:30-17:45